14. aug. 2017

CPHFW x ZALANDO STUDIOS: SKANDINAVISK MODE

Copenhagen Fashion Week SS18 er netop nået sin ende, og taget udgangspunkt i diverse internationale modemagasiner, så har de danske designere i den grad gjort sig positivt bemærket. VOGUE kunne bl.a. ikke undlade at kommentere på de ligefrem glade modeller under Saks Potts' show, som var med til at understrege den nye over-the-top kollektions diva-vibe. Astrid Andersen imponerede ligeså med hendes street/sportswear inspirerede vibe, der havde fået et feminint twist til hendes ellers velkendte maskuline univers. Konklusion: CPHFW SS18 var en succes! Derudover åbnede dette års modeuge også dørene op, som noget nyt, for alle dem der har interessen men ikke navnet bag sig, til at komme ind til de etablerede shows og events. Derfor indgik Copenhagen Fashion Week et samarbejde med Zalando Studios i år, for at sætte fokus på skandinavisk mode samt for at gøre modeugen mere "universel" og bred.  
SKANDINAVISK MODE?
Svenskerne er minimalister, danskerne tilhængere af mønstre og farver og nordmændene mere pyntet og glitter-inspireret. Dette var grundlaget for paneldebatten m. Rikke Dam, Anne Lose og Frederik Lenz Andersen der sammen diskuterede den skandinaviske mode-DNA. Og her rejste spørgsmålet; hvad er det så lige Danmark kan? 
I en lang generation var danskerne ufattelig glade for at knalde en hvid krøllet (måske også hullet) t-shirt på tilsat et par skinny jeans & læderjakken, hvorefter Street Style Fotograferne nærmest dejsede om af begejstring over norm-core trenden: minimalisme. 
I dag viser designerne i stedet fremskridt, og dansk mode stikker for en gangs skyld i øjnene; kig blot på Henrik Vibskov og hans inspirerende univers og leg med farver. Vi tør altså ikke blot i Danmark, vi tør mere i Danmark. Selvom vi er glade for det praktiske og komfortable, så tør den danske kvinde at vove. Hun er glad for det såkaldte "klassiske twist", hvor man tager dele af noget klassisk og tilsætter noget skørt, hvor farvekombinationer såsom pastel, gul, blomsterprint, rød og lyserød har været et must. 

Én ting som paneldebatten i den grad var enige om var, at det som den skandinaviske mode specielt har tilfælles er, at moden er og forbliver demokratisk: Der er en fælles tilgang og en trend er ikke en trend før hele gadebilledet af kritiske forbrugere sværmer i den, hvilket gør, at det bliver sværere for nye mærker at slå igennem og lettere for de velkendte at sætte priserne op (hint: Acne er steget med 30%). 
Et helt fantastisk koncept som jeg i den grad nød at være en del af, og som jeg inderligt håber bliver en fast tradition og videre opført ved de fremtidige modeuger. Jeg synes CPHFW formår gang på gang at oprette nye koncepter, som gør at den danske modeuge skiller sig ud fra samtlige internationale og skandinaviske modeuger og dermed er i en liga helt for sig selv. Well done! 
Stay tuned, for at se de AW17 items som netop kan købes i butikkerne nu, og som moderedaktørerne udtalte, du SKAL eje for at gå chic og velklædt ind i den nye sæson. 

xx, Linnea.
________________

Ingen kommentarer:

Send en kommentar