20. jul. 2016

TURKISH PARADISE: MY TRIP TO ALANYA

Så er jeg vel hjemvendt fra min sidste Alanya ferie med min far, som stod på endnu mere afslapning! Dette hotel lå helt centralt, hvilket også betød at vi ikke brugte ligeså meget tid på hotellet som min kæreste og jeg gjorde på vores, hvor der var 30 km til Alanya by. Det vil også sige jeg ikke fik brugt mit spejlrefleks på denne ferie til at tage billeder af hotellet da vi ikke rigtigt befandt os der andet end når vi skulle bade, spise og sove. Dog blev min Instagram vel opdateret af Alanyas fine by, så hop i stedet derhen for at se billeder på @linneaalbrechtsen

Dette indlæg vil jeg derimod dedikere til det lækre tyrkiske hotel Meryan Hotel, som min kæreste og jeg havde booket os ind på i 1 uge i uge 26. Skolen var netop lige sluttet og selvom flyet var 2-3 timer forsinket, og vi dermed først var på hotellet næste morgen kl 06.00 var det altså ren luksus der blev serveret for os da vi ankom. Alt var pinligt rent, personalet var utrolig flinke og der var gang i hotellet hele tiden med poolgames og show hver aften ved deres amfiteater, som gjorde at vi på ingen måde kunne mærke de lange 30 km til nærmeste butik. Der var dog en bazar i nærheden som vi traskede op til for at investere i vores bademadrasser samt vi var inde i centrum én gang da vi havde købt en bådtur på et ganske ægte piratskib ;). Ellers vil jeg bare lade billederne nedenfor taler for sig selv, og håber I har en skøn ferie. Kys for nu! <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar